Selskabsmenu

Vi har fornøjelsen af at præsentere vores selskabsmenuer.

Vi kan tilbyde alt fra en klassisk 3-retters menu, til en frokost for det lille intime selskab.  Eller hvad med 7 små retter serveret på fade som deles ved bordet ”Family style”.  Skal det være toppen af poppen, så vælger I maden fra vores Gourmet menu.  Kort fortalt så står vi til tjeneste, så vi sammen kan lave netop det I ønsker.

Når I vælger os, er I i trygge hænder fra starten af.  Vi har tilsammen mere end 75 års erfaring inden for restaurationsfaget og vores fokus er på råvarer af høj kvalitet samt god betjening så gæsterne føler sig hjemme.  Vi vil faktisk være så frie at sige at vi er s**** gode til det vil laver og gør alt for at netop jeres dag skal blive uforglemmelig.  Det er også det vi kan læse ud af de mange søde ord vores gæster skriver i vores gæstebog.


Kærlig hilsen,
Susanne, Esbern & Thomas


Velkomst

En god start er altid det vigtigste, måske er det første gang, at jeres to familier mødes eller også kender I alle hinanden og skal lige have indhentet det forsømte siden sidst.  Det er måske en forretningsmiddag, hvor I lige skal veje stemningen af og få jeres gæster til at falde til.  Her er en lækker velkomstdrink og en lækker snack en god mulighed at mødes over.

Bobler til velkomst

  • Caprice Rosé Demi-sec.
  • Caprice Blanc De Blancs Brut.
  • Schwedhelm, Traubensecco alkoholfri.

Pris - pr glas 0,1L : 65 Kr.

Velkomstbuffet i en time med alle 3 ovenstående ad libitum : 195 Kr. pr. person.

Hjemmelavede appetizers

Agurk med rygeostecreme og ørredrogn - Sprøde rugbrødschips med frisk ost - Bresaolapose fuldt med friskost - Grissini med serranoskinke. Variation af lækre oliven - Røget laks på brød med dild - Parmesan kiks – Olivensnegle.

  • 2 slags, 75 Kr. pr. person.
  • 3 slags, 100 Kr. pr. person.
  • 4 slags, 125 Kr. pr. person.

+25 Kr. ekstra pr. appetizer der ønskes.



Det klassiske køkken

Her har I muligheden for at vælge en klassisk 3-retters menu.  Prisen er 495 Kroner, og indeholder : Lokale, bordopdækning med hvid dug, servietter, isvand, lys, brød & smør samt betjening.

Forretter, vælg mellem;

  • Rejecocktail anno 2021.
  • Lakseroulade på sprød salat dertil sauce verte.
  • Tarteletter med høns i asparges pyntet med persille.
  • Hvidvinsdampet Rødspættefilet med laksemousse.
  • Tunmousse på sprød salat med dildcreme.

Hovedretter, vælg mellem;

  • Gammeldags oksesteg med bønner glaseret perleløg, kartofter, sovs og surt.
  • Rullet steg af gris med svesker og æbler, dertil kartofler, hjemmelavet rødkål, lækker sauce og surt.
  • Kalvesteg stegt som vildt, med stege kartofler eller *kartoffel fuglerede* i urter, tyttebær, waldorfsalat samt lækker vildt sauce*
  • Klassisk Kylling danois med kartofler, rabarberkompot, lækker sauce og surt.
  • Stegt laks på bund af årstidens grønt med sauce hollandaise og kartofler.

Desserter, vælg mellem;

  • Klassisk citronfromage.
  • gammeldags isdessert med coulis, pyntet af med chokolade.
  • Fløderand pyntet med frisk frugt.
  • Pocheret pære med råcreme.
  • Æbletrifli.

  • Tillæg for kalvesteg : +25 Kr
  • Ønskes kartoffelfuglerede til kalvestegen : +25 Kr
  • Ønskes 2 serveringer til hovedret : + 65 Kr

 


Gourmet 3 retter

Her finder du vores Gourmet kort. Dette er retter nøje udvalgt efter årstiden, til vores gæster der vil imponere selskabet med en uforglemmelig oplevelse. Som bonus tænker I også på klimaet, miljøet og vores alles Co2 aftryk på transport. Det hele er naturligvis serveret på Royal Copenhagen, for god kvalitet kræver en smuk præsentation.

Vores forår/sommerkort går fra april – slut august.  Efterår/vinterkort fra september til slut marts.  Desværre bestemmer vi ikke over naturen, så det kan ske at bestemte sæsonvarer ikke kan skaffes når I holder jeres selskab, men fortvivl ej, i så fald finder vi altid et alternativ.  Hvide asparges med sauce mousseline og friskpillede fjordrejer.  Uden for aspargessæsonen kan dette byttes ud, for eksempel med dampet rødtunge
.


Forretter forår/sommer

  • Stenbiderrogn med hjemmelavet blinis, rødløg og pisket creme fraiche.
  • Hvide asparges med sauce mousseline og friskpillede fjordrejer.
  • Klassisk Carpaccio af dansk kvæg med parmesan, trøffelolie, pinjekerner og ruccola.
  • Kold ærtesuppe med fjordrejer.

Forretter efterår/vinter

  • Hummersalat med bitre salater tomatconcassé.
  • Græskarsuppe med ristet græskarkerner, chili, pyntet med persilleolie.
  • Klassisk Carpaccio af dansk kvæg med parmesan, trøffelolie, pinjekerner og ruccola.
  • Risotto med kammusling.


Alle retter serveres med brød og hjemmerørt smør.

 

Hovedretter forår/sommer

  • Beef Wellington med friske grøntsager fra torvet, dertil ny udenlandske/danske kartofler med masser af krydderurter samt en kraftig glace. *
  • Sommerbuk med bagt rabarber, mormor salat, dertil ny udenlandske/danske kartofler samt en lækker cremet sauce.
  • Farseret unghanebryst fra Gråsten med bygotto, dertil torvets friske grøntsager og brøndkarsesauce.
  • Stegt filet af lam og braiseret lammekølle, serveres med kraftig sauce, lækker stor salat med lune hvedekerner og torves grøntsager.


Hovedretter efterår/vinter

  • Beef Wellington med friske grøntsager fra torvet, dertil ny udenlandske/danske kartofler med masser af krydderurter samt en kraftig glace. *
  • Braiseret kalvetyksteg med pure af rodfrugter, langtidsbagte gulerødder, grillet løg dertil en kraftig sauce.
  • Dyreryg fra de lollandske skove, svampe anmasse, pommes rösti, moderne udgave af Waldorff salat samt cremet vildtsauce.
  • Klassisk and a la orange, med hånd nippede friske haricots verts, små rosemarinkartofler samt en lækker appelsinsauce lavet på andesky.
  • Pighvar med cremet muslingesauce, risotto kogt på riesling og bok choy. *

* For disse retter er et tillæg på 50 kr. pr. person.

Desserter forår/sommer

  • Panna cotta med rabarber og tuile.
  • 3 forskellige chokolademousse pyntet med chokolade og dehydreret bær.
  • Kold rabarbersuppe med vaniljeis og marengs.
  • Profiteroles med passionsfrugtcreme og passionsfrugt coulis.

 

Desserter efterår/vinter

  • Gateau Marcel med appelsinsalat i polynesisk vanilje
  • Blommer i madeira, hertil kardemommeis og knas
  • Klassisk Crepes Suzette med hjemmerørt vaniljeis og hakket mandler
  • Bagt æble med marcipan, kanel og figner på en bund af æblesirup pyntet med ristede nødder.

3 retter : 695 kr pr. person.

I prisen er inkluderet : Lokale, bordopdækning med hvid dug, servietter, isvand, lys, brød og smør samt betjening.

 

Tilvalg til Gourmet

Mellemretter:

  • Citronsorbet : +65 Kr.
  • To danske Arla unika oste med hjemmebagt knækbrød og sellerikompot : +100 Kr.
  • Ceviche af torsk med koriander, chili, limesaft og rødløg dertil bagt brød : +175 Kr.
  • Gaspazio, kold tomatsuppe : +100 Kr.

 


7-retters menu ”Family style"

Serveret ”Family style” ved bordet ad flere omgange.  I vælger selv om det skal være 2 forretter, 3 hovedretter og 2 desserter eller måske 3 forretter, 2 hovedretter, og 2 desserter.


Forretter

  • Røget dyrekølle med grøn mayo, syltede rødløg og ribs.
  • Rimmet laks med peberrodscreme og brøndkarse.
  • Gambas al ajillo.
  • Ceviche af torsk med koriander, chili, rødløg og limesaft +30 kr. pr person.
  • Grillet kammusling med risotto.

 

Hovedretter

  • Perlehøne med bygotto og grillet forårsløg.
  • Carpaccio med parmesan, trøffelolie, pinjekerner og ruccola salat.
  • Salat efter årstiden med friskegrøntsager fra torvet.
  • Braiseret svinekæber med årstidens grøntsager fra torvet.
  • Grillet jomfruhummer med aioli +40 Kr. pr. person.


Desserter

  • Creme brulé i glas.
  • Nødde-mandelkage med syltet ingefær.
  • Gateau Marcel med appelsinsalat i polynesisk vanilje.
  • Kugle sorbetis med knas efter ønske.
  • Citronfromage med mandelcrumble og lemoncurd.


Pris : 695 Kr. pr. person.

Ønskes ekstra ret tilkøbt; +75 Kr. pr. person pr. ret.

 


Natmad


Hotdogs

Lune brød, røde pølser, serveres som ’’samle selv’’ hotdogs på buffet. Serveres med sennep, ketchup, hjemmerørt remoulade, rå løg, hjemmelavet ristede løg samt vores hjemmesyltede agurkesalat.

Saltmadsbuffet

Krydderpate med ristede løg, Rullepølse, skinke, spegepølse, syltede rødløg, hjemmerørte sauce remoulade, mayonnaise, sky og surt, friskbagt rugbrød og smør.


Suppe, vælg mellem;

  • Vores lækre hjemmelavet løgsuppe med lunt brød og smør.
  • Kartoffel-porresuppe med stænk af persilleolie med lækker sprød bacon, lunt brød og smør.

Pris : 125 Kr. pr. person.

Skal bestilles til hele selskabet.


Drikkevarer under/efter maden

Softbar

  • 3 timer ad libitum (Husets vin / øl / vand) 295 Kr.  pr. person.  +250 Kr. ønskes dette under middagen.

Fri festbar

  • 3 timer ad libitum (Husets vin / øl / vand / 3 slags spiritus) 395 Kr. pr. person +250 Kr. ønskes dette under middagen.

Cocktail bar

  • 3 timer (Drinks / Husets vin / Øl / Vand) 475 Kr. pr. person* +250 Kr. ønskes dette under middagen.

Bar : pr. ekstra påbegyndte time: 100 Kr. pr. person*.

*Ikke for cocktail, spørg for pris.
Ovenstående priser er pr. person og skal bestilles af hele selskabet.

Hovedret 2. gang - serveres på fad : Pris : 65 kr.


Øvrigt

  • Medbragte saltsnacks : 15 Kr.
  • Medbragte chokolader : 15 Kr.
  • Medbragt kage: 35 Kr. pr. person.

 


Drikkevarer

  • Sodavand/saft, flaske : 30 Kr.
  • Tuborg/Classic flaske : 31 Kr.
  • Grimbergen flaske : 49 Kr.
  • Kaffe/the : 30 Kr.
  • Standard avec, 3 cl. : 50 Kr.
  • Kaffe/the/sødt : 55 Kr.



Blomster

  • Simple blomster i sæsonens farver, 3 små vaser : 180 Kr. pr. sæt blomster.
  • Dekoration : 225 Kr. pr. stk.
  • Blomsterkrans : 425 Kr. pr. stk.
  • Blomster Center piece ved rundbord på opsats : 2500 Kr. pr. bord.

Lad os stå for det praktiske

  • Kuvertmenu: 30 Kr. pr. gæst.
  • Bordkort: 45 Kr. pr. gæst. *

*Bordplan skal være os i hænde en uge før selskabet afholdes.


 


Klassisk frokost

  • 3 slags sild.
  • Lun rødspættefilet med rejer & asparges.
  • Koldrøget laks med peberrodscreme.
  • Rejer med mayonnaise.

  • Hjemmelavet hønsesalat.
  • Lun leverpostej med ristede svampe og bacon.
  • Hjemmelavede frikadeller med rødkål & surt.
  • Lun flæskesteg med rødkål og surt.
  • Roastbeef med pickles, peberrod, agurkesalat og ristede løg.

  • Osteanretning med 3 forskellige oste.
  • Rugbrød, lystbrød samt hjemmebagt knækbrød.


Pris
: 325 Kr. pr. person.

 

  • Sodavand/saft, flaske : 30 Kr.
  • Tuborg/Classic flaske : 31 Kr.
  • Grimbergen flaske : 49 Kr. 
  • Husets vin: Glas 55 Kr. 1/1 flaske :209 Kr.
  • Snaps: 1 glas 3 cl. 50 Kr. ½ flaske 399 Kr. 1/1 flaske 599 Kr.

 


Begravelses arrangement

Vi skaber den rette stemning til arrangementet med pæn opdækning, hvide duge, stearinlys, velanrettet traktement i rolige og hyggelige omgivelser med professionelt personale. Vi er klar over, at det kan være svært at forudsige deltagerantallet, men vi gør opmærksom på, at der betales for et minimum antal. Er der flere end forudsagt, betales der for det fulde antal.

Serveret ved bordet på fade

  • 2 smurte hjemmebagte boller.
  • Friskbagt rugbrød.
  • 2 slags pålæg efter jeres ønske.
  • Lækker danbo 45+.
  • Bagt kringle.
  • Kaffe/te.

Pris : 149 Kr. pr. person.

I prisen er inkluderet : Lokale, bordopdækning med hvid dug, servietter, isvand, lys samt betjening.

  • Sodavand/saft, flaske: 30 Kr.
  • Tuborg/Classic flaske: 31 Kr.
  • Grimbergen flaske : 49 Kr. 
  • Husets vin: Glas 55 Kr.  1/1 flaske 209 Kr.

 


På Godstedlund har vi 7 dejlige værelser

Har I gæster der har langt hjem, eller vil I gerne selv kunne gå fra festen og direkte i seng og stå op næste morgen og hygge jer med en lækker morgenmad sammen med de overnattende gæster, er det og muligt at booke værelser.

Vi har 5 dobbeltværelser med plads til 2 personer og 2 familieværelser med plads til 4 personer.  Prisen er 500 Kr. pr. person, dette er inkl. linned, håndklæder, morgenkåbe, rengøring, Continental breakfast og sen afrejse (kl.12:00)  I har muligheden for at opgradere morgenmaden til en brunch for en merpris af 150 Kr. pr. person. (dog minimum 10 personer)

Vi har til de helt små gæster også babyseng, puslebord, badekar, sengetøj, ønskes dette.  Skal I bruge mere end 7 værelser har vi samarbejde med andre overnatningssteder, tal med os om det. Vi kan også være behjælpelige med at skaffe transport til og fra Godstedlund om natten i fald dette ønskes.